Danmark er så tilpas lille at man faktisk kan klare en rundtur i de større byer på noget der minder om en forlænget weekend. Man behøver hverken tog eller fly, man kan faktisk godt komme omkring i kongeriget alene via bilen. Skulle man være frisk på en sådan tur, så må anbefalingen lyde på lynvisit i følgende byer: Aalborg, Aarhus, Odense og København.
Aalborg og Aarhus i et hug
Alt efter hvor man bor i landet starter man naturligvis enten i Jylland eller booker et hotel i København som det første. Aalborg og Aarhus ligger blot 100 km fra hinanden og adskilles dermed ikke af andet end lidt over en times kørsel. Er man bosat tæt på Aalborg kunne turen starte her. En halv dag med morgenmad og frokost i Aalborg midtby kunne nemt afløses en sen eftermiddag aften og nat i Aarhus. Begge byer byder ind med flere fine gourmetrestauranter og kulturelle tilbud.
HC Andersens fødeby inden København
Efter Aarhus napper man lørdag formiddag Odense på Fyn på gennemrejsen til København. Man kan vælge at overnatte, men hvis turen udelukkende skal holdes indenfor en weekend med afslutning søndag, så anbefales det alligevel at man blot bruger en halv dag i Odense for så at have hele aftenen og natten i hovedstaden København. Her venter et væld af restaurant-tilbud og adskillige barer og natklubber når aftenen går på hæld. Der er også rig mulighed for at finde hoteller i forskellige prisklasser, så man kan finde et der passer til ens ønskede prisklasse.