
Hver eneste sommer søger flere og flere feriegæster mod populære destinationer, såsom Blokhus, Ebeltoft, Løkken osv. Men der er mange andre fantastiske steder, man kan tage hen, hvis man skal på bilferie i Danmark. Disse steder er ikke nær så turist fyldte, men de er mindst lige så dejlige. Her på siden kan du læse mere om de oversete danske feriebyer.
Præstø på Sjælland
En af de byer, som vi anbefaler, at du tager til, er Præstø. Hver eneste maj fyldes den gamle brostensbelagte midtby med talrige boder, der handler med delikatesser fra forskellige steder i verden. Denne begivenhed kaldes for Fransk Forår og finder sted fra den 31. maj til den 2. juni. Der kommer hvert år omkring 55.000 mennesker til Præstø, for at tage del i denne kulinariske oplevelse. Når du går mellem de gamle farverige bygninger, med roser der gror lang murene, vil du finde boder, der blandt andet byder på oste fra Frankrig, Italiensk brød, tyske pølser, specielle madolier og kager. Det er ikke kun dine smagsløg, der bliver forkælet men også din øregang, som får lov til at lytte til den blide jazzmusik, der finder sin vej gennem gaderne i løbet af den varme sommeraften.
Tranekær slot på Langeland
Tranekær er også undervurderet, når det kommer til danske feriedestinationer. Det er en gammel slotsby, der huser et af de flotteste slotte i landet. Her kan du nyde en bid mad i slottets gamle hestestald, der i dag er lavet om til restaurant Generalen. Maden på menukortet kokkereres af lokale og/eller danske råvarer, der kan nydes på slottets terrasse.
Hvide Sande i Vestjylland
Tag på tur til det vilde vesterhav, oplev de store diger omgivet af hybenroser og se de store bølger der skyller ind over Hvide Sande strand. Det er en god idé, at pakke det praktiske tøj, når I tager turen til Hvide Sande, da vejret ikke altid er til at regne med.
Langs stranden kan du støde på flere bunkere fra anden verdenskrig, som er delvist begravet i det hvide sand. De fleste bunkerne er dog så synlige, at du kan gå på opdagelse inde i dem. Hvis du er heldig, kan du finde vægmalerier i nogle af bunkerne, som forestiller de sydtyske landskaber.