Foreningen Kulturremisen

 


I 1990 var der en gruppe "branditter", der tog initiativ til at bevare den gamle Remise bygning i Brande. Der blev arrangeret borgermøde samt en idé konference med kendisser udefra heriblandt Johannes Møllehave for at få nogle ideer på bordet vedrørende fremtiden for den gamle bygning.

Dette førte til oprettelsen af Foreningen Kulturremisen, der siden 1990 har bestået af ildsjæle og frivillige, der arbejder aktivt for bevarelsen og genopbygningen af RemisenBrande. 
 

Foreningen Kulturremisen viste sig dog hurtigt at have langt mere vidtrækkende karakter, da formand Birgit Vinge med sin idérigdom igangsatte mange og spændende projekter. Her kan eksempelvis nævnes det EU støttede Jazz projekt "Swinging Europe" samt "Den Internationale Workshop for Billedkunst", som har været årligt tilbagevendende begivenheder i den gamle Remise. Foreningen Kulturremisen har derfor med tiden fået flere fastansatte, som alle arbejder aktivt på projekternes gennemførelse.
Foreningen har ligeledes opbygget et omfattende internationalt netværk blandt såvel billedkunstnere som musikere på et højt niveau.

Foreningen Kulturremisen fungerer som støtteforening for RemisenBrande.

Medlemsfordele
Medlemmer i støtteforeningen oprettes i et medlemskartotek med eget medlemsnummer, hvilket giver en række fordele:

  • 10 % rabat ved billedkøb i Galleri SPOR 1

  • Første måned gratis ved afdrag af værker i Galleri SPOR 1

  • Speciel medlemspris ved mange af RemisenBrandes egne arrangementer

  • Mulighed for at bestille billetter før alle andre, da medlemmer får Kulturprogrammet tilsendt 14 dage tidligere end husstandsomdelingen

  • Mulighed for at købe eventuelle restbilletter få dage før et arrangement afholdes til reduceret pris

  • Årligt medlems arrangement med forfriskning og underholdning

  • Automatisk tilmelding til RemisenBrandes nyhedsbrev

  • Gratis adgang ved de arrangementer, hvor man er en del af "arbejdsgruppen"

Interesserede kan indmelde sig i Foreningen Kulturremisen ved at henvende sig til Kulturremisen på mail@kulturremisen.dk  eller tlf.: +45 22 15 15 11.